Mens dagen lyser : digte

Disse digte fortæller kønt og stilfærdigt om et pensionistægtepars dagligdag, om deres små gøremål, som for udenforstående forekommer betydningsløse, og som de måske slet ikke ænser, men somfor de gamle selv næsten er livsvigtige, fordi de er tegn på, at de endnu lever og endnu har noget at leve for. Besøgene af børn og børnebørn, kaffebordet, avislæsningen, spadsereturene, altsammenhar sin egen værdi. De sidste digte er om guldbrylluppet med det festdækkede bord: Det er festen, som Synne véd/blir hendes sidste. Men endnu/er den en fremtid/der næsten ikke er begyndt/. Der erendnu glas med vin, der skal drikkes, og endnu er lysene ikke brændt ned. Tonen i digtene er vemodig uden at være spor sentimental. I et afdæmpet og nænsomt sprog skildrer Grymer alderdommensafklarede resignation over for det uafvendelige. Claus Grymer har siden 1973 udgivet flere digtsamlinger.

Læs hele vurderingen