Ny og noget omarbejdet udgave af en kronologisk ordnet introduktion til den vestlige verdens filosofi. Bogen falder i tre nogenlunde lige store dele: antikkens græske filosofi, kristen filosofi og den nyere tid - med slutpunkt i Gadamer. Kapitlerne er punktnedslag og kan læses for sig. Bogen bygger på en forelæsningsrække ved teologistudiet og er forståelig også for trænede filosofiinteresserede fra begynderniveau. Den består dels af enkelte oversigtskapitler, dels gennemgange af en lille snes filosoffer. Nogle behandles særlig grundigt: Platon, Aristoteles, Descartes, Kant og Hegel. Gennemgangene uddrager de vigtigste pointer og kommenterer dernæst disse. De metafysiske temaer er bl.a. væren, viden, rum/tid, erkendelse, omverden og ånd/natur. Udgaven er i forhold til 1997-udgaven lettere omarbejdet samt tilføjet to korte kapitler og 9 sider med ordforklaringer. Der findes adskillige overlappende værker om emnet. Bogen er bl.a. på nogle litteraturlister på Åbent Universitet.