Mig vil nok tale pænt

Underholdende bog der i en række historier og essays fortæller sjovt og tankevækkende om en amerikansk barndom, et særligt sindelag og tilværelse. For læsere til gode fortællinger med bid.

David Sedaris er fortæller og blander novelle, erindring, essays og causeri. Nogle historier handler om fortællerens særprægede barndom i et fordomsfuldt hjem i North Carolina. Drengen i en af historierne har en talefejl, som ufølsomt behandles af en ung talepædagog og udbasuneres på skolen. Det fører til en del pinlige, men også morsomme episoder. Andre handler om hovedpersonens barokke omgang med omverden, da han bosætter sig i Paris og har store udfordringer med det franske sprog. Hovedpersonens far, Lou, går igen - en skuffet og stædig mand, der ikke forstår, at hans børn ikke deler hans interesser.

DS' historier og essays har et gennemgående tema omkring menneskets utilstrækkeligheder. Det mest markante er menneskers manglende evne til at kommunikere med hinanden. DS skriver i en fortrinsvis (selv)ironisk stil, der ikke er misantropisk, snarere overbærende småkritisk i tilbageblik og kommentarer. Nogle steder præcist andre steder lidt selvsmagende.

Stilen kan minde om andre intellektuelle ironikere som Jonathan Franzen og Garrison Keillor eller en bløde og forsonlig pendant til den hårdkogte storbybums Bukowski. DS har også udgivet den familie- og værdikritiske Forstå diabetes med ugler.

Læs hele vurderingen