Min dør står åben til evigheden

På poetisk og ærlig vis, fortæller forfatter Claus Grymer om det at blive ramt af kræft, og reflektere bl.a. over hvad det har betydet for hans forhold til nærvær i livet og hans gudstro. For læsere af eksistentielle livsbetragtninger eller dem som er ramt af alvorlig sygdom.

I Ad snoede veje reflekterede kulturjournalist og forfatter Claus Grymer (f. 1946) over sit liv, og hvordan kristendommen har udviklet ham som menneske. Et af de centrale elementer i fortællingen var Grymers forhold til det der venter efter døden, og nærværende udgivelse ligger i naturlig forlængelse af dette. Grymer har fået konstateret kræft, og i en række små prosastykker skriver han om sygdommens barske realiteter og de konsekvenser det har for ham. Han fortæller bl.a. om smerten og frygten, men reflekterer også over at sygdommen har gjort ham mere nærværende og åben i hans forhold til livet og Gud. Med farveillustrationer af Maja Lisa Engelhardt.

Tonen er melankolsk og reflekterende, men stadig livsbekræftende og gribende, når Grymer åbenhjertigt fortæller om sin sygdom og tro. Bogen indeholder nogle smukke og nænsomme betragtninger, om hvordan alvorlig sygdom påvirker et menneske mentalt. Fokus er ikke kun på selve lidelsen, men også på tankerne om, at livets slutning snart nærmer sig.

Andre bøger om alvorlig sygdom og tro, er fx At være i KristusDa jeg fik kræftAd snoede veje og Da jeg fik kræft Ad snoede vejeAndre bøger om alvorlig sygdom og tro, er fx At være i Kristus og Ad snoede vejeAndre bøger om alvorlig sygdom og tro, er fx At være i Kristus og Da jeg fik kræft .

Læs hele vurderingen