Via en række erindringsglimt ser forfatter og journalist Claus Grymer tilbage på et langt liv, og reflekterer bl.a. over de valg han har truffet og sit forhold til Gud. For læsere af poetiske livsbetragtninger.
Kulturjournalist og forfatter Claus Grymer (f. 1946) har gennem sin karriere udgivet mere end 30 titler, som spænder fra digtsamlinger og romaner til noveller, og erindringslitteratur. I nærværende udgivelse ser han tilbage på et langt liv i kunstens tjeneste. Via en række korte erindringsglimt, reflekterer Grymer over sit liv, men ser også fremad mod det der venter efter døden. Centralt i fortællingen er Grymers forhold til Gud, og hvordan det har udviklet ham som menneske. Hvert af de fire kapitler indledes med et værk af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt.
Ærlige erindringer, skrevet i en reflekterende og let melankolsk tone. Der er tale om nogle livskloge betragtninger, hvor man tydeligt mærker personen bag. Stilen er poetisk og personlig, som når Grymer i et kapitel erkender livets skrøbelighed: "Det, jeg har slået i stykker, lader sig ikke hele...Og nu er det så sent, at det lave lys fra solnedgangen skinner i skårene fra det knuste glas".
I samme refleksive, men knap så poetiske stil, har Grymer tidligere skrevet om sin barndom i Begyndelser til samtaler der ikke kan føresEn hårnål klemt inde bag paneletBlandede bolsjer. Andre eftertænksomme erindringsbøger er fx Thomsens En hårnål klemt inde bag panelet og Rifbjergs Blandede bolsjerI samme refleksive, men knap så poetiske stil, har Grymer tidligere skrevet om sin barndom i Begyndelser til samtaler der ikke kan føres. Andre eftertænksomme erindringsbøger er fx Thomsens og Rifbjergs Blandede bolsjerI samme refleksive, men knap så poetiske stil, har Grymer tidligere skrevet om sin barndom i Begyndelser til samtaler der ikke kan føres. Andre eftertænksomme erindringsbøger er fx Thomsens En hårnål klemt inde bag panelet og Rifbjergs .