Det er barndommens tidligste år, der er denne bogs erindrings-rum, faktisk kun tiden til skolegangens begyndelse - med korte, perspektiverende kig ind i fremtiden. Titlen skal tages ganskebogstaveligt: der er en moder, der er familien, efterhånden også kammerater og lærere med i disse erindringer, men det er faderen og forholdet til faderen, der er det centrale. Pastor Wamberg måhave været en særegen personlighed, som han fremstår, imposant, poserende med en ofte fremhævet evne til på en måde at bemægtige sig ting og steder og derved gøre dem væsentlige. Tydeligst sesdette nok i det frøperspektiv, NBW næsten konsekvent anlægger i bogen, barnets synsvinkel, hvor ligegyldige ytringer fra de voksne får umådeholden filosofisk fylde og omtalte personer mytiskedimensioner - det kender vi vel alle, også skuffelsen, når disse personer viser sig at være så almindelige. Men der er også ualmindelige personer med i bogen, i randen ses en pæn mængde farverigefigurer, der kalder på smil ellerynk. De er også med til at sætte dette lille stykke udviklingshistorie i relief. Ikke et erindringsprojekt af dimensioner som p.t. Thorkild Bjørnvigs og VillarsLunns f.eks., men en læseværdig og anvendelig bog, ligefuldt, ganske intens i sin fastholden, mørk og munter, erindringsværdig.