Bøger / faglitteratur til børn

Min første billedbog om dyr


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2009

af

af

Lars Larsen

d. 16. jan. 2009

En billedbog om kendte og populære vilde dyr fra hele verden. Til selvlæsere fra 9 år og faglig læsning i 3.-4. klasse.

Tekst og dramatiske tegninger samt enkelte mindre fotos om kendte og populære dyr fra hele verden: elefanter, tigre, løver, hvaler, slanger osv. I alt 19 opslag, som enten handler om en enkelt dyreart eller om en gruppe af dyr, fx insekter eller junglefugle. Teksten er kortfattet og overfladisk, men giver oplysning om særlige kendetegn ved dyrene, fx forskellen på afrikanske og indiske elefanter eller firbenets tendens til at tabe halen. Faktabokse og fyldige billedtekster supplerer hovedteksten. Bogen stiller krav til læsefærdighed. Der er mange lange og svære ord, og ikke megen hjælp at hente i ordlisten. Bogen signalerer billedbog for de 6-8-årige, men teksten er svær og bedst egnet til de 9-10-årige, som dog hurtigt vil finde bogen for overfladisk.

Bogen bringer ikke nyt, men kan bruges som supplement til det righoldige udbud af dyrebøger.

En billedbog med dramatiske billeder og en noget svær og overfladisk tekst.



Informationer og udgaver