Bøger / faglitteratur til børn

Min gigastore bog om natur og videnskab


Beskrivelse


Beskrivelser af emner inden for natur og videnskab med faktuelle oplysninger og forklaringer. Nederst på siden er der spørgsmål, så man kan tjekke, om man har forstået indholdet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2019

af

af

Stine Bille

d. 13. sep. 2019

Flot, stor opslagsbog eller bladrebog med mange informationer om de to store emner natur og videnskab. For 7-11-årige.

"Natur og videnskab" indgår i serien "Min gigastore bog om" og består af to dele. Første del handler om "Natur" og er opdelt i 3 afsnit: Fantastiske dyr, Spændende træer og planter og Imponerende landskaber. I anden del af bogen kan man læse om "Videnskab" som ligeledes er opdelt i 3 afsnit: Hvordan ting bliver lavet, Hvordan ting fungerer og Opfindere. Hvert afsnit beskriver fx et dyr, en plante, eller en videnskabsmand på en side, med faktuelle oplysninger og forklaringer. Nederst på siden er der spørgsmål, så man kan tjekke, om man har forstået indholdet. Der er store farvebilleder og illustrationer til at støtte forståelsen.

Rigtig flot bog med et lækkert og indbydende layout. Indholdet er overskuelig sat op og indeholder mange faktaoplysninger. Bogen er spækket med illustrationer, som med sikkerhed kan fange børnenes interesse.

En anden bog i samme serie, som vil appellere til de nysgerrige børn, kunne fx være Min gigastore bog om Jorden og universet.



Informationer og udgaver