Bøger / skønlitteratur / roman

Min kammerat Toño Ciruelo


Beskrivelse


Gennem Ciruelos efterladte notesbog får Eri endelig bekræftet nogen af de forestillinger som han har om vennens livsførelse. De har kendt hinanden siden barndommen og allerede der, er der noget anderledes, fascinerende og skræmmende ved vennen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2019

af

af

Anette Brinkløv Liebmann

d. 28. nov. 2019

Vold, sexovergreb og manipulation samlet i en fin sproglig indpakning, der giver en god læseoplevelse og sætter tankerne i gang om skellet mellem godt og ondt. Romanen er for voksne læsere, der gerne vil reflektere over det de læser, enten alene eller sammen med andre.

De to drenge Tono Ciruelo og Eri Salgado mødes i skoletiden, og de udvikler et had/kærligheds-venskab der varer livet ud. Eri både væmmes og fascineres af kammeraten, da det langsomt går op for ham, at Ciruelo er voldsomt manipulerende og har nogle lidt specielle lyster, der udvikler sig mere og mere voldsomt. Eri finder Ciruelos efterladte notesbog, der fortæller en historie om incest, vold og mord.

Bogen er en intens læseoplevelse, hvor man følger Eri i hans fascination af Ciruelo, men hvor man også føler væmmelse ved beskrivelserne af Ciruelos liv og lyster. Romanen er velskrevet og man bliver suget ind i den. Samtidig stiller den spørgsmålet: Hvad er ondskab, og hvad gør at nogen mennesker bliver onde?.

En anden bog med samme temaer er En morders tårerHærene af Anne-Laure Bondoux, og det kan også anbefales at læse Evelio Roseros andre bøger, fx Hærene, der er oversat til danskEn anden bog med samme temaer er En morders tårer af Anne-Laure Bondoux, og det kan også anbefales at læse Evelio Roseros andre bøger, fx , der er oversat til dansk.