Klaus Manns klassiker om teatermennesket Hendrik Höfgens skruppelløse opstigning i Det Tredje Rige. Stor universel litteratur om medløberens væsen, som kan læses af en bred målgruppe.
I slutningen af 1920'erne arbejder skuespilleren Hendrik Höfgen med succes på provinsteateret i Hamburg. Men i takt med nazisterne fremmarch ændres hans karriere drastisk, ganske som hans holdninger bøjes alt efter hvad de politiske forhold kræver. Klaus Mann forlod Tyskland i 1933 og udgav Mefisto fra sit eksil i 1936. Bogens hovedperson blev af samtiden hurtigt identificeret som Manns tidligere svoger, den tyske skuespiller Gustaf Gründgens. Og selv om Mann ikke betegnede bogen som en nøgleroman, blev den under stort postyr forbudt af hensyn til Gründgens omdømme i efterkrigstidens Vesttyskland. Jens Albinus har skrevet forord til den danske nyudgivelse. Bogen er filmatiseret af István Szabóg og vandt en Oscar for bedste fremmedsprogede film.
Mefisto er en klassiker med bred appel. Sproget er sprudlende, satiren spids og handlingen eviggyldig. For hvor meget vil, kan og skal et menneske gå på kompromis med sig selv, før det ikke mere er et menneske. Derudover er bogen også et historisk dokument, hvor læseren kommer kommer helt tæt på tankesættet i Det Tredje Rige.
Mange er bøgerne om medløberiet i Nazityskland. Et godt bud fra de seneste år er også De velvillige.