Keramiske billeder med tekster, der skildrer kunstnerens samliv med sin mor indtil moderens sygdom, plejehjemsophold og død. Samtidig beskriver billederne, ud fra et stærkt personligt udgangspunkt, et almengyldigt livsforløb i en visionær sammenstilling af virkelighed, erindring og drømme.