RN, der tidligere har skrevet et par bind erindringer og to romaner, fortæller i denne debatbog om sin multihandicappede søn, Per. Han er født 1959 og er spastisk lammet, epileptiker, evnesvagog sprogløs. 1964-81 boede P. på Ebberødgård (Svaneparken), og RN var i forreste række blandt de forældre, der klagede over forholdene. Hun fik støtte af pressen og af så forskellige personlighedersom Lis Møller og Carl Madsen. RN glædede sig til at få P. overflyttet til Sundbyvång, men måtte konstatere, at stedet var værre end Ebberødgård. P. er nu på et plejehjem, hvor han trives godt. Denletlæste, kronologisk ordnede beretning giver respekt for RNs kamp for samfundets allersvageste. Hun kalder med rette sig selv både bulldozer og systemkritiker. Målgruppe: pårørende tilhandicappede, politikere, embedsmænd og omsorgspersonale, men forhåbentlig når bogen mange også uden for disse kredse. Ill. med fotos.