Bogen vil få læsere i Virkelighedens verden-segmentet, men fortjener meget større udbredelse til læsere, der vil forstå mentaliteten i Nordkorea.
Den 28-årige kvinde skriver under pseudonym af hensyn til den tilbageværende familie. Hun er opvokset i Nordkores under rimelige kår, men familien blev offer for den store hungerkatastrofe, og som 11-årig er hun ladt alene tilbage uden mad og er indstillet på at dø. Hendes ukuelige mor kommer dog tilbage og sammen med storesøsteren planlægger de en utrolig flugt, der først bringer dem under slavelignende forhold i Kina inden de sendes retur til straffelejr. De flygter igen og ender endeligt i Sydkorea, hvor hun nu studerer. Det er en barsk omgang læsning, men meget nøgternt beskrevet, og frem for alt udmærker bogen sig ved at give et realistisk billede af mentaliteten hos nordkoreanere. Familien flygtede ikke fra diktatur, men fra sult, og først på afstand kan de se, hvordan regimet i virkeligheden har fungeret. Bogen er sprogligt letlæst, men følelsesmæssig hård.
Blaine Hardens meget udlånte Flugten fra Camp 14 er den mest oplagte sammenligning, mens Barbara Demicks I ly af mørket handler om livet i Nordkorea, men ikke om flugt.
En gribende og velskrevet beretning om sult, fornedrelse og flugt.