Japansk animationsfilm fra 1991 om den unge kvinde Takeo fra Tokyo. Hun får job på et biodynamisk landbrug og finder ud af, at landlivet lige er hende. I løbet af sommeren har hun flashbacks til sin barndom. For mennesker med interesse for japansk animationsfilm.
Filmen følger 27-årige Takeos togrejse og senere sommerferiejob på landet, i blandet historier om lille Takeo som 10-årig i 1966. Barndomshistorierne omhandler større og mindre minder fx fra tiden omkring den første menstruation, første gang Takeo smagte ananas, søskendeforholdet i hendes familie m.m. Takeo er en arbejdende storbykvinde og single. Det er ikke så sædvanligt i landbrugssamfundet, hun kommer til. Da hun trives rigtig godt med landbruget, får hun et ægteskabstilbud via en ældre kvinde.
Film om storbylivet over for landsbylivet og barndommen over for voksenlivet. Filmen er markeret, så den er for alle rent aldersmæssigt, men den er slet ikke for børn. Det er udpræget den voksnes blik på sin barndom og reflektionerne over det, der er i fokus. Mange af de enkelte barndomshistorier er fine, eksistentielle og evigtgyldige, men samlet set er historien meget langsomt fortalt og detaljerig på en måde, der gør den langtrukken.
Kan på nogle områder sammenlignes med Hayao Miyazakis film fx Ponyo på klippen ved havet. Der er dog ingen magi i filmen om Takeo og Hayao Miyazakis film er mere spændende.