Det gode ved bøgerne om Mini er, at de er nemme at læse, ligner rigtige små bøger og er i en hyggelig, hverdagsagtig småsnakkende stil, som seriens fanskare af småtøser fra 6-7 år kan nikke genkendende til. Vi er nu nået til nummer 14 i rækken, og det er ikke fordi Mini på nogen måde har gennemgået en udvikling af de større. Hun bor stadig i en tryg kernefamilie, går i skole og er venner med Maxi. I denne bog glæder hun sig enormt til at skulle bo i telt tre dage sammen med netop Maxi i hendes morfars kolonihave. Noget hun ser så meget frem til, at hun ikke vil med sin egen familie på en lyntur til Italien, og som også gør, at hun kan udholde at blive passet af en lidt streng og besværlig bedstemor i sommerferien. Men i stedet for at hygge sig i telt helt alene med Maxi, havner Mini på sygehuset med en maveinfektion, og selvom personalet er både søde og flinke, er det en enorm skuffelse. Men som altid i denne serie løser problemer sig ret overraskende. Maxi bliver nemlig også syg, og de to veninder bliver stuekammerater, og det er næsten lige så hyggeligt som at bo i telt. Også denne bog er gennemillustreret a la tegneserie med talebobler i en humoristisk karikeret streg. Bogen er lige velegnet til oplæsning og selvlæsning. Det sidste kan klares fra godt og vel anden klasse.