Bøger / faglitteratur / vejledninger

Miniaturemøbler i skandinavisk stil : møbler og inventar i skala 1:12


Beskrivelse


Vejledning i fremstilling af over 100 forskellige møbler og former for inventar til dukkehuse - primært fra 1700- og 1800-tallets Skandinavien. Gennemgang af materialer, arbejdsgange, bl.a. indlægsarbejde, støbning og dampbøjning samt værktøj.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2010

af

af

Lene Kristiansen

d. 7. sep. 2010

Voksne med interesse for dukkehuse eller miniaturer, som det også hedder, må blive lykkelige for bogen her. Dels findes der ikke meget om fremstilling af dukkehusinventar på dansk i forvejen og ingen synes så dedikeret som denne.

Susanne Botfeldt har lavet en imponerende og særdeles grundig bog med fremstilling af over 100 forskellige møbler og former for inventar til dukkehuse. Alle i størrelsesforholdet 1:12 som er en den skala, der er vedtaget af passionerede miniaturesamlere på verdensplan. Alle møbler er oprindelige, primært fra 1700- og 1800-tallets Skandinavien, som tilsyneladende er den periode og de stilarter, der er størst interesse for. Bogen indledes med et stort basisafsnit hvor materialer, arbejdsgange, bl.a. indlægsarbejde, støbning og dampbøjning, samt værktøj gennemgås. Derefter afsnit om enkelte rum, køkken, soveværelse mv., men også det mere specielle rum som en svensk stue, bonde- empire- og klunkestue. Ved hvert møbel en liste over materialer med nøjagtige mål, skabeloner og fremgangsmåde samt billeder af møblet fra forskellige vinkler. Sidst bogliste, museer, forhandlere og register.

Sidst udkomne bog om emnet på dansk er Vivienne Boulton: Lav selv ting til dukkehuset, 1994.

En imponerende bog, som må glæde alle passionerede dukkehussamlere, for hvem selvgjort er velgjort.


Husflid

2010, nr. 5

af

af

Ib Solvang

2010, nr. 5