Bøger / faglitteratur

Minutchefen skaber balance mellem arbejde og fritid


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 4. mar. 2009

Bogen er skrevet til alle travle mennesker med overtegnede kalendere og symptomer, der slår alarm om, at arbejdslivets krav er ved at tage overhånd.

Bogen er lavet som en historie om minutchefen, der har fået vendt kurven i en virksomhed, som næsten var ved at bukke under, men nu er han ved at drukne i sin egen succes. Hans livsstil er blevet usund med forhastede, uovervejede måltider, alkohol og ingen motion. Helbredet er ved at kollapse, da han kommer i forbindelse med en professor ved Center for Forskning i Sundhedsledelse, som sætter ham på sporet til genopretning af balancen mellem arbejde og velvære. Samtidig med at minutchefen gennem teori, motivation og praksis oparbejder en bedre livsstil, kan læseren gøre det samme. Bogen er én lang fortælling krydret med tegninger, modeller, punktopstillinger og fremhævelser. Meget pædagogisk. Forfatteren er amerikaner med baggrund i ledelse, konsulent- og skribentvirksomhed.

Om stresshåndtering er der skrevet mange gode og vedkommende bøger på snart sagt alle niveauer. Denne skiller sig ud ved måden, den bibringer læseren sit budskab - nemlig gennem minutchefens historie, der skærer tingene ud i pap efter samme koncept som forfatteres Raving fans og Gung ho! begge 2005.

Jørgen Clevin for stressramte - lidt groft sagt. Opslag i Danbib viser, at Ken Blanchards bøger udlånes i et vist omfang. Bogen bør være tilgængelig i folkebiblioteksvæsenet, men er ingen nødvendig anskaffelse alle steder.



Informationer og udgaver