"Grimes har været musikalsk aktiv, siden hun var teenager, og siden da udsendt fem fuldlængde-album ... Det ny album er både mere aggressivt og mere kantet, det synthpoppede er stort set lagt på hylden til fordel for et udtryk, der i udstrakt grad trækker på 90er-electronica og sine steder sågar også nu-metal, men stadig er umiskendeligt hendes. Det er en filtret og ofte næsten uigennemtrængelig form, der ikke lefler for nogen, men sine steder er umådeligt givtig, selvom de fængende melodier på forgængeren glimrer ved deres fravær ... Dét sagt er hun stadig en unik kunstner, man nødig ville være foruden, og Miss Anthropocene er en både modig og lødig udgivelse".