Film / fiktion til børn / komedier

Mission Ulja Funk


Beskrivelse


Et sted i Tyskland bor den kloge pige Ulja. Hun ved meget om astronomi og snart påbegynder hun, sammen med en klassekammerat, en tur mod Hviderusland, hvor Ulja ved at en asteroide vil styrte ned. En road movie for børn fra 11 år, unge og deres forældre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2023

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 6. jan. 2023

Et sted i Tyskland bor den kloge pige Ulja. Hun ved meget om astronomi og snart påbegynder hun, sammen med en klassekammerat, en tur mod Hviderusland, hvor Ulja ved at en asteroide vil styrte ned. En road movie for børn fra 11 år, unge og deres forældre.

Ulja, der er 12 år gammel, bor i lille tysk by. Ulja elsker astronomi og forudser at der vil styrte en lille asteroide ned et specifikt sted i Hviderusland. Ulja har en meget kristen bedstemor og Uljas tilgang til videnskaben er ikke noget man bryder sig om i det lille trossamfund som Uljas familie, er en del af. Men hun tager sagen i egen hånd og sammen med klassekammeraten Henk, der er 13 år gammel og kan køre bil, hugger Ulja en ligvogn og kører mod Hviderusland - men bedstemoren er med som ufrivillig passager i ligvognen og de to børn ved ikke, at bedstemoren er med! Men hvad sker der, når de kommer frem til Hviderusland, og har Ulja ret i forhold til hendes astronomiske og matematiske beregninger?.

En ganske underfundig og meget underholdende road movie for børn, unge og deres forældre. Plottet er spændende og filmen formår på fin vis både at være meget morsom og berøre vigtige emner, som eksempelvis religion kontra videnskab og det at være anderledes. Filmen er sat til 7+ men jeg anbefaler at formidle den til 11-årige, da yngre børn ikke vil få meget ud af filmen.

En anden pragtfuld børne/ungdoms-road movie som Microbe et GasoilMikro & Diesel.