Film / fiktion / drama

The audition


Beskrivelse


Violinlæreren Annas engagement i en talentfuld elevs optagelsesprøve får fatale følger for hendes eget familieliv. For et publikum, der holder af psykologiske dramaer og stærke kvindeportrætter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2021

af

af

Christine Christensen

d. 3. sep. 2021

Violinlæreren Annas engagement i en talentfuld elevs optagelsesprøve får fatale følger for hendes eget familieliv. For et publikum, der holder af psykologiske dramaer og stærke kvindeportrætter.

Anna underviser i violinspil på Musikkonservatoriet i Berlin. Under en audition fornemmer hun den unge elev, Alexander Paraskevas musikalske talent og de påbegynder en krævende undervisning, der skal forberede ham til den endelige optagelsesprøve. Udadtil har Anna et lykkeligt familieliv, hvor alle spiller eller arbejder med musik, men ægteskabet og især forholdet til sønnen, Jonas er konfliktfyldt og kompliceret. Annas egne ambitioner afprøves, da hun optages i en kvintet og hjemme spidser tingene til, da hun udover en affære med en kollega engagerer sig mere og mere i Alexanders træning og mindre og mindre i sin søn.

Nina Hoss er bemærkelsesværdig som den uligevægtige, men også passionerede, ambitiøse og engagerede Anna. - En hovedrolle som hun vandt flere priser for. Annas eget rodede arbejds- og familieliv afspejles fint i filmens ikke helt stramme fortælling, men de mange afstikkere og tråde uden opfølgning efterlader også publikum med en del uforløste spørgsmål.

Whiplash beskriver også et kompliceret lærer-elevforhold, dog endnu mere destruktivt.