Hvis man nu ignorerede forfatternavnet A. MacLean på titelbladet, så ville dette være en helt ordinær og gennemsnitlig thriller om international politik, korruption og terrorisme. Figurerne er stort set eendimensionale - undtagen lige da superskurken til slut åbenbarer menneskelige og sympatiske træk, handlingen må være skruet sammen af en erfaren og dygtig håndværker udi branchen, her er ingen løse ender, og helterollen er lige til Schwarzenegger. FN har en hemmelig antivold-organisation (vist kendt fra Kode Rød) og de to agenter i marken, Sabrina (»ligner en cola-reklame« iflg. bogen...) og Mike jagter - uden sanktion fra ledelsen - Mikes families, formodede morder. De starter i Beirut men ender som deltagere i et demokrati-bevarende modkup i en afrikansk stat, før de hjemme igen afslører korruption og råddenskab på de allerhøjeste poster. Naturligvis er der de sædvanlige tegneserieeffekter (ikke et ondt ord om tegneserier...), men da bogen er letlæst,handlingenspændendedrejet, og der rokkes overraskende kraftigt ved det amerikanske establishment (men det gi'r måske pote for tiden...), lander min konklusion på: gennemsnitlig thriller, et par timers uforpligtende underholdning -no more - no less.