Mit arktiske barndomsland : gensyn med Qaanaaq : erindringer

Wally Herbert, engelsk polarfarer der bl.a. ledede den første ekspedition der med sikkerhed krydsede Nordpolen til fods, boede først i 1970'erne to år på Herbert Ø ved Qaanaaq med sin kone og sin lille datter Kari. Da hun var ni år besøgte familien igen stedet, og Kari Herbert har altid følt en tæt tilknytning til specielt en af familierne i det lille samfund af polareskimoer/inuitter. Kari Herbert er fotograf og skribent, og i 2002 og 2003 besøger hun så Qaanaaq hvortil alle fra Herbert Ø er flyttet. Bogen er en beskrivelse af hendes ophold og møde med "familie", venner og bekendte, tilbageblik på forholdene i 70'erne, suppleret med oplysninger om det oprindelige fangerliv (bl.a. bygget på farens og morens bøger) og hendes iagttagelser af forholdene i det moderne Qaanaq. Der er således mange lag i bogen. Hun kæder drømmen om barndommen sammen med forestillingen om et oprindeligt samfund, og i hendes oplevelse af mødet i 2002, indgår oplevelsen af, at værdier fra den gamle levevis er tabt, af kommunikationsbesvær, sociale problemer og en generel følelse af frustration. Således væves personlige drømme og oplevelser tæt sammen med beskrivelsen af forholdene i Qaanaaq. Det er en spændende kombination, ikke helt forløst, men absolut læseværdig. Sprogligt kunne bogen også have været strammet op. Illustreret med s/h fotos fra 70'erne og fra gensynet i 2002 og 2003.

Læs hele vurderingen