Bøger / faglitteratur

Rundt om Ringsted : biblioteket på sporet af de gode fortællinger


Beskrivelse


"Rundt om Ringsted 2013 Biblioteket på sporet af de gode fortællinger" er en bog, der har samlet et udpluk af alle de gode fortællinger, der gemmer sig i de landområder, som omkranser Ringsted by. Der findes utallige gode historier, men i denne bog bliver du præsenteret for ti udvalgte fortællinger. Historierne spænder bredt og byder på alt fra det spændende sagn om Hagbard og Signes kærlighed i Bringstrup-Sigersted til historien om, hvordan det gamle æblemosteri i Nordrup-Farendløse igen presser æbler. Du får også fortællingen om legetøjsfabrikanten Gunner Goddik, der dedikerede hele sit liv til at skabe et paradis for fugle i Fjellebro-Kværkeby samt historien om en af kommunens største gymnastikforeninger i Vetterslev-Høm og seks andre historier. Bogen er skrevet af Morten, Signe og Louise, der alle tre arbejder på Ringsted Bibliotek. En af bibliotekets mange opgaver er at formidle de gode historier, viden og information til alle i samfundet, og bogen er blevet til som en del af et projekt, der skal vise, at de gode fortællinger findes alle steder. Foruden bogen er der lavet en række korte film, hvor biblioteket er kørt ud til landområderne i bibliotekets bogbus for at gå på opdagelse i de områder, hvor de har fundet de gode historier.