Efter Min mor døde. Min far døde, 1999, og Børn om mors og fars død, 2000, er turen nu kommet til forældre, der har mistet børn. Her fortæller 25 fædre og mødre om deres børns dødsfald. At læse disse menneskers beretning er at følge dem et stykke på lidelsens vej. Det gør ondt. En fars historie om indenfor 8 mdr. at miste to af sine tre sunde og raske trillinger er næsten ikke til at ryste af sig. Bogen er for dem, der vil og tør. Og for andre forældre, der har mistet. For den viser, at der også er en vej ud af mareridtet. To af forældrene er nået så vidt, at de er i stand til at sige, at tabet af deres barn var indgangen til en mere intens og facetteret tilværelse. Kræftens Bekæmpelse står bag udgivelsen, hvilket den også bærer præg af, idet der er overvægt af tilfælde af kræftdødsfald. Men i øvrigt er dødsårsagerne mange og smerten i alle tilfælde ubærlig, hvis ikke der kommer støtte fra venner og familie. Der udtrykkes stor taknemmelighed overfor dem, der stod hos, og skuffelse over dem, der undgik. Alle beretninger er velskrevne, og alle er kommet langt i sorgbearbejdningen. I bibliotekerne kender vi beretninger om at miste et barn, men næsten altid fra mødrene. Her er fædrene flot repræsenteret.