UD, søn af forf.inden Ellen Duurloo og journalisten Aage Schmidth, har skrevet en forrygende bog om sin forrygende barndom og ungdom. Helt umuligt at referere indholdet. Han og hans søskendeblev meget tidligt fjernet fra hjemmet, da begge forældrene var ret vidtløftige og "kunstneriske". Faren havde et utal af børn med et utal af kvinder, det sidste barn fik han 8 mdr. efter sin dødsom 62-årig! UD tilbragte sin barndom i en række meget forskellige "hjem", og havde der mange forskellige "udviklende oplevelser". Var som ganske ung ret kriminel anløben, men fik dog enrealeksamen, hvorefter han begyndte at studere på Kunsthåndværkerskolen og Teknisk skole. I disse år og disse miljøer erhvervede han sig en lang række venner for livet, hvoraf mange nu kendtenavne. Han og vennerne nød i årene inden 2. verdenskrig livet i alle dets afskygninger og tilbragte for en stor del tiden i Europa og Nordafrika med Paris som hjemsted, og han ernærede sig af attegne portrætter på barer og cafeer.Han var ude for alle mulige tildragelser: opstande, revolutioner, søulykker, overfald, mange fængselsophold, fremmedlegionen (omend kun i 5 dage) etc. etc. menoverlevede det hele takket være sit gode humør, pæne udseende og pæne tøj, - som han altid havde med sig som "adgangsbillet", - sit utrolige gåpåmod og sin sorgløshed. Masser af piger, etløssluppent liv, fra hånden i munden, men også gennem en udstrakt gæstfrihed hos venners venner. Han synes ikke have haft en eneste alvorlig tanke i de første 35 år af sit liv. Bogen slutter med athan møder op i Rådet for større færdselssikkerhed sammen med Svend Bergsøe i juni 47. Medrivende, spændende skrevet, giver et meget levende og livfuldt billede af den kosmopolitiske tilværelse i30'erne. Anbefales alle bibliotekstyper varmt. Har høj underholdningsværdi og går langt ud over rent nostalgi.