Historikeren Leo Tandrup ser på kunsthistorien med en ganske særlig optik. Et system af op- og nedture fører frem til en nutid på vej mod afgrunden, og spørgsmålet er så, om der er håb eller om kunstens åndelige fattigdom får overtaget. I 36 indgående analyser af danske kunstneres nyere værker får forfatteren udfoldet sit syn på såvel kunst som samfund, og knytter på denne måde an til den aktuelle værdikamp. De valgte kunstnere spænder vidt, fra de kendte koryfæer til de mindre kendte, og bogen er forsynet med gode farveillustrationer. Tekster af den østrigske forfatter Robert Musil og af Jorn og Sarvig væver sig ind i analyserne som en rød tråd, der er værd at følge. Det er en bog, der i den grad kræver tålmodighed af læseren. Lærd og insisterende, men også vittigt får kunstnerne læst og påskrevet i en sand tour de force. Man kan være enig eller uenig, men man får i hvert fald lyst til selv at forholde sig til samtidskunsten.