Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Modstand - optakt


Beskrivelse


Spændende album om de første år af Frankrigs besættelse under 2. verdenskrig - set fra børnenes synspunkt. For børn og unge tegneserielæsere fra 10 år og opefter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2023

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 7. juli 2023

Spændende album om de første år af Frankrigs besættelse under 2. verdenskrig - set fra børnenes synspunkt. For børn og unge tegneserielæsere fra 10 år og opefter.

François og hans ven Eusèbe er to 13-årige drenge i Pontain l'Écluse i Frankrig i 1940, i starten af Nazi-Tysklands besættelse af landet. Tidligt i historien møder de Lisa, som siger hun kommer fra den tysktalende del af Belgien. De sætter skilt op om, at hun er i landsbyen, og hun bliver taget venligt imod af François' forældre. Da den unge slusevogter Martin er faldet ved Dunkirk, hævner drengene sig ved at lukke for slusen og dermed lukke for kanalen. Efterfølgende får det hårde genopbygningsarbejde de voksne til at ændre deres ligeglade holdning til nazisterne til had.

Vi følger de to drenge, fra de sidder stille og spiller kugler, til de begynder at gøre aktiv modstand og selv er med til at lave sabotage. De laver illegale løbesedler og lukker slusen, hvilket forstyrrer værnemagten. Dugomier kender vi på dansk som en af forfatterne til Fru Adolfine går til filmen med Benny Bomstærk. Serien "Modstand" er på 8 bind på originalsproget, indtil videre ser der ud til at være planlagt fire bind på dansk. Tegneren Benoit Ers er ikke tidligere udgivet på dansk. Det er en flot debut.

Om besættelsen i Danmark har vi Danmark besat, som er til børn og unge fra ca. 12 år.