Bøger / skønlitteratur til børn

Modvind


Beskrivelse


Tegneserie. Den unge Frida med de karakteristiske catsuits løber hele tiden ind i problemer, uanset om hun starter et detektivbureau, vikarierer på Billedskolen eller har en date med en selvoptaget kunstner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2004

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. juni 2004

Frida er en gæv pige, der ikke er sådan at blæse omkuld, og det er godt, for i det nye album møder hun stort set ikke andet end strid modvind. I løbet af albummets seks korte historier bliver den arbejdsløse Frida verbalt eller fysisk forulempet af sine omgivelser mindst én gang pr. side og får bl.a. sit karakteristiske catsuit fyldt op med sirup, ketchup og karrysild - mens hun har det på! Ligegyldigt om Frida skal være vikar på Billedskolen eller forsøger at slippe af med sine Poul Krebs-cdér, løber hun ind i problemer - og det er som regel meget morsomt at være vidne til, fordi Lars Horneman hele tiden fortæller med et lunt glimt i øjet. Fridas crazyhumoristiske univers præsenteres denne gang i farver og i fornem hardcoverindpakning, og indholdet har fået et tilsvarende løft i forhold til det lidt ujævne niveau i det første album i serien. Lars Horneman er en af Danmarks dygtigste serietegnere, og selv om Frida ikke har ambitioner om andet end at underholde, vil de unge og voksne læsere uden tvivl nyde en halv time i selskab med tegnerens professionelle streg og fine farvelægning.


Strip!

Nr. 27 (2004)

af

af

Peter Hartung

Nr. 27 (2004)