Nærdødsoplevelse er et efterhånden veldokumenteret fænomen, hvor en person bliver erklæret klinisk død, men alligevel kort tid efter vender tilbage til livet. Tiden imellem har han en religiøs/mystisk oplevelse af stærk emotionel og moralsk karakter, der bagefter giver tilværelsen et helt nyt perspektiv. Bogens amerikanske forfatter blev i 1975 ramt af et lyn, erklæret død, havde en nærdødsoplevelse og overlevede. Fjorten år senere får han et hjertestop, har en ny nærdødsoplevelse og overlever igen. De erfaringer, han får under nærdødstilstandene, ændrer ham fra at være en vild krabat med et liv i overhalingsbanen til at blive en hensynsfuld medborger optaget af humanistisk arbejde. En værdifuld støtte til at komme overens med sin situation og mission får han af Raymond Moody, forfatteren til Livet efter livet og andre banebrydende bøger om nærdødsoplevelser. Brinkleys beretning kommer til at stritte lidt i flere retninger. Jeg synes, at på den ene side er det en fascinerende og usentimental dokumentation af et usædvanligt fænomen, men på den anden side forvirres budskabet af hans uklare visioner om etableringen af et stressreduktionscenter samt hans mere eller mindre veldokumenterede profetier om verdenssituationen frem til år 2004.