Morten Lassen er lektor ved Institut for Skandinavistik ved Universitetet i Tartu, Estland; bogen er en bearbejdet udgave af hans specialeafhandlig ved Københavns Universitet. Bogens hovedemne er analyser af 4 østeuropæiske forfatterskaber, nemlig Imre Kertész (Ungarn) og Aleksandar Tisma (Serbien) som den ene gruppe, der har det totalitære herredømme/Holocaust som deres erfaringsbaggrund i forfatterskaberne, mens den anden rummer Ivan Klima (Tjekkiet) og Jaan Kross (Estland), der har, hvad Lassen kalder "det selvbevægende system"/østblokkommunismen som deres. Med forskelle og ligheder. Emnet har ikke været synderligt beskrevet, men Lassen gør det åbenbart, at der er god grund til at vende blikket mod øst: "forfatternes evne til at løfte deres fortællinger op over en specifik historisk ramme og gøre dem almene". Bogen har til indledning kapitler om totalitarismen, censuren og den anti-totalitære roman med bl.a. udgangspunkt hos Hannah Arendt og Václav Havel. Derpå følger det spændende og skarpsindige analyseafsnit om forfatterskaberne. Slutningen inddrager bl.a. det karnevalistiske i forhold til den anti-totalitære roman med god perspektivering. Det er en stram, velskrevet, velfunderet præsentation af et helt centralt stof, så bogen er meget velkommen. Noter og litteraturfortegnelse.