Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Møllehave fortæller bibelhistorier


Beskrivelse


Gendigtning på vers af syv historier fra bibelen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2012

af

af

Ole Laursen

d. 26. okt. 2012

Egentlig vil de fleste uanset øvre alder kunne nyde - som tilhører eller oplæser - disse syv genfortællinger på vers af Johannes Møllehave. Men en primær målgruppe må være børn i alderen 4 til ca. 9, altså alderen for højtlæsningsbøger. Forsideillustrationen er taget fra den første historie "Adam og Eva ved Roskilde fjord".

Sidste år udkom Johannes Møllehave med den rimede fortælling Historien om den heldige kartoffel (11/43) Nu udgives en samling af hans rimede bibelhistorier. De har alle tidligere været udgivet og erstatter eller supplerer fx Den barmhjertige samaritan (84/03) eller De hellige tre konger (83/02) med Poul Holcks tegninger. Disse tekster holder! To eller fire-linjede vers med virkeligt gode og meningsfyldte rim. Et eksempel: "Han si'r at den kan sejle, og det kan den sikkert godt, men det var nok en fordel, hvis det blev en smule vådt" (side 52) Kirsten Gjerding, som også illustrerede Historien om den heldige kartoffel, understøtter fortællingerne rigtig godt med sine varme og poetiske tegninger. Virkelig passende med genudgivelse af disse tekster med nye illustrationer.

Jeg har ikke kunnet finde en anden så omfattende samling af rimede bibelhistorier som denne. Ellers findes billedbøger med rimet tekst som Det forsvundne får af Holger Lissner (05/12) eller Noa's ark (06/24) af Georg Metz.

Gammel - men særdeles velsmagende - vin på nye, flotte og tidssvarende flasker! God idé med samling af Møllehaves rimede bibelhistorier med helt nye illustrationer.


Kristeligt dagblad

d. 4. dec. 2012

af

af

Sara Nørholm

d. 4. dec. 2012


Dansk kirketidende

Årg. 165, nr. 4 (2013)

af

af

Grethe Tornberg Hansen

Årg. 165, nr. 4 (2013)