Mørkets kamre er en utrolig fascinerende fortælling, der er svær at lægge fra sig, side for side kommer bogens hovedpersoner tættere på, og deres historie afdækkes lag for lag. I centrum er fotografen Francis Lake og de tre kvinder i hans liv. Den første er hans hustru, der sporløst forsvinder, derefter fylder datteren Margaret det meste af hans liv, endelig forelsker han sig igen, men inden han bliver gift med sin Mary, dør hun under mystiske omstændigheder. Bogen starter med hendes begravelse og graver sig derfra tilbage i tiden, den springer i tid og sted, skifter mellem dagbogsform og fortællingen, som på skift lægges i munden på bogens hovedpersoner. Bogen rejser spørgsmålet om, hvad det er for en virkelighed vi ser, placerer vi et filter mellem os selv og vores omgivelser, i bogen symboliseret ved kameraets linse, hvad er det for nogle billeder vi fremkalder på nethinden og husker? Det er også en bog om angsten for at miste. Årene alene med faderen giver datteren Margaret en magtposition i forhold til Mary, en magt hun ikke er til sinds at give fra sig. Det er en bog, der læses, ikke alene for den fascinerende fortælling, men også for at afdække de mange lag. At den så også er velskrevet, er bare endnu et plus.
