Værket henvender sig bredt til et publikum med interesse for det monstrøse, det specielle, det groteske og overraskende.
Mogens Eilertsen har en lang række bøger bag sig. Her skildrer han en bred vifte af, hvad man kan kalde monstre. Han finder dem i folketro og overtro, han finder dem i historien, i kunsten og i litteraturen - og såmænd også i virkelighedens verden, når han fx beskæftiger sig med Hitlers bødler, virkelige monstre! Bredden understreges bl.a. af, at der er et afsnit om gør-det-selv-monstre, fx skabt med Lego klodser. Eilertsen har en meget personlig indgang til sit stof, som han præsenterer let og causerende med en humoristisk kommentar undervejs. Værket er løbende illustreret med eksempler fra kirkernes kalkmalerier til filmstills - meget af det i farver. Det kan irritere, at fx Mary Shelleys og John Polidoris gotiske gyserromaner omtales som noveller, og at (s. 127) et maleri af Odilon Redon (efter Kuniyoshi) tilskrives Goya og følgelig fejlplaceres i Prado museet. Men det ændrer ikke for alvor indtrykket af et underholdende og letlæst værk til et meget bredt publikum.
Værket vil kunne anvendes som værkerne af Lars Thomas om lignende fænomener, men det rammer også uden for gruppe 39.3 ved sin bredde ved fx at forholde sig til historiske personer som Hitlers bødler og ved at forholde sig til såvel litteratur som kunst.
Underholdende værk med bud til et bredt publikum, der kan lide det sære, groteske og overraskende.