"Håndværket er for så vidt solidt nok. Problemet er bare, at han enten ikke ønsker eller ikke er i stand til at udfordre status quo. Det gennemgående udtryk er simpelthen så leflende og midtsøgende, at det er umuligt at hidse sig bare den mindste smule op over alle de store følelser, som Blunt forsøger at kommunikere med sin lyse og lettere enerverende stemme. »I have never been a beautiful boy, never liked the sound of my own voice, I wasn't cool when I was in my teens, I never slept but I did have dreams«, lyder det f. eks.på den selvudleverende »Bones«. Ærligheden er da forbilledlig, men samtidig aner jeg ikke, hvad jeg som lytter skal bruge udsagnet til".