Når mormor glemmer, finder Sophie bare ting i mormors taske, og sammen skaber de minderne. Billedbog med rimet tekst til børn i alderen 3-6 år.
Når Sophie besøger mormor, finder hun forskellige ting frem fra mormors taske. Der er en knækket kam, og mormor fortæller, at den stammer fra da hun var soldat. Så finder Sophie et lommeur, og mormor fortæller, at det stammer fra hendes borgmesterjob. En hvid sten blev fundet i en brusende flod med guld. Sådan er Sophie med til at hjælpe mormor med at skabe og huske fortiden. Det er også sådan, hun hjælper mormor med at huske morfar, og det er også sådan Sophie selv husker mormor, når hun ikke er her mere. Illustrationerne er helsides og supplerer teksten og fantasien godt.
Fin billedbog om at genskabe minderne sammen. Bogen er god som udgangspunkt for en samtale om glemsomhed og demens. Den kan også bruges til samtale om at miste og huske personer. Den har en positiv tilgang til et ellers trist emne, og giver et godt bud på, hvordan man kan tackle det at miste hukommelsen og til sidste personen.
Bogen kan sammenlignes med Min søde, glemsomme bedstefar.