I generationer har det været god latin, at små børn lærte at kende forskel på de mest almindelige dyr. Nu er der skabt basis for, at de også lærer dyrenes fæcalier at kende, hvad angår form,farve, konsistens og lydmæssige karakteristika. En lort er landet på muldvarpens hoved, og den er nu på jagt efter synderen. Det giver dyrene lejlighed til at præsentere deres færdigheder. Denkortfattede dialog varierer mellem: »Er det dig, der har lavet lort på mit hoved?« og »Er det dig der har lavet på mit hoved?« mens der i små deskriptive paranteser gøres nærmere rede foraffaldsprodukterne. Illustrationerne i blød streg og farvekridt føjer et stænk af liv og humor til den absolut spinkle handling. Bogens pointe er, at slagterens hund, der er mester for den runde ogbrune pølselignende klat, med rette kan kaldes for en skiderik. At børn også udover den gængse billedbogsalder vil more sig skyldes mere emnevalget end selve indholdet. Det er ikke en bog omnaturens kredsløb, dyrespor ellerfordøjelse, men på de yngste klassetrin kan den godt indgå i emneforløb, der berører disse områder. Forfatteren har ønsket at behandle et tabuemne jævnt ogligetil. I overensstemmelse hermed kan det objektivt konkluderes, at der er tale om en jævn, men ganske gedigen lortebog.