Bøger / faglitteratur til børn

Mumier : nye fund fra hele verden


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jesper Holtoug

2007

Denne fine, velredigerede billedfagbog opererer med det, man kunne kalde "det udvidede mumiebegreb". Vi er med andre ord langt fra den forsimplede opfattelse af mumier, som oldtids-ægyptere viklet ind i tøjstrimler. I bogen her forstås mumier som en hvilken som helst krop, der er bevaret efter døden. Mumier findes i bjerge, ørkensand, moser og alle andre steder, som har særlige naturforhold, der forhindrer det bløde vævs nedbrydning. Efterhånden som kloden opvarmes og verdens gletsjere smelter, dukker der flere og flere mumier frem - en sand guldgrube for arkæologer, og for alle os andre. I et ikke særlig lettilgængeligt sprog fortæller bogen om fantastiske mumiefund fra hele verden. Stoffet er i sig selv fascinerende og billederne både spændende og dejligt ulækre. Dertil kommer en masse interessante "sidehistorier" om mumier som smittebærere, opskrift på mumificering og nutidige mumier, som fx de berygtede udstillinger med sidste nye påfund: "plastinering" af nyere lig. Også mumificering af dyr får vi beskrevet, og selvom bogen nok især er til hyggelige, frydefulde gys, så er der reelt meget fagligt og historisk stof at hente. Ikke nogen egentlig undervisningsbog, men oplysende, kriblende og tankevækkende for aldersgruppen mellem 12 og 16 år - og såmænd også for os, der selv så småt nærmer os mumificeringen.



Informationer og udgaver