Kaj Munk blev myrdet af tyskerne og fik straks status som martyr. Han blev myrdet, fordi han igen og igen talte mod tyskerne og samarbejdspolitikken. Efter befrielsen blev han nærmest kanoniseret som helgen. Men jo længere væk man kom fra krigen, jo mere nuanceret så man på Munk. Før krigen havde han (jo) været en varm fortaler for diktatur generelt, og for Hitler specielt. Om man mener Munk var en helt eller en landsforræder, kommer derfor an på hvordan man mener Danmark skulle forholde sig under 2. verdenskrig. Skulle Danmark have gjort modstand som Norge, med den pris det havde kostet, eller var det rigtigt at føre samarbejdspolitik, med den pris det kom til at koste? I første afsnit af bogen plæderer forfatteren for, at Munk faktisk i tide nåede at "placere sig rigtigt", og så at sige rehabiliterer ham. Derefter kan PSM så i resten af dette store værk, efter en beskrivelse af Munks liv, virke og religiøsitet, levere en biografisk analyse af det samlede forfatterskab. PSM påviser dybderne i Munks værker, bl.a. sammenligner han med Kierkegaard, og han påviser Munks værdi også i nutiden. PSM siger selv i forordet, at dette ikke nødvendigvis er den endelige bog om Munk, men den er så grundig, at den nok vil være værket om Munk i mange år frem.