En frisør, der drømmer om at flyve, beslutter sig for at bygge en luftballon. Selvom hans kone hjælper til, går projektet dog ikke helt, som han har forestillet sig. Flyve kan til gengæld et mursejlerpar, der bygger rede på ægteparrets loft. For fugle- og fysikinteresserede voksne, der holder af et roligt tempo.
En smånørdet frisør fra København har hele sit liv drømt om at flyve. Da han en dag falder over en bog om luftballoner får drømmen næring og han kaster sig lidenskabeligt over byggeriet af sin egen ballon. Men det er svært at konstruere en ballon og selvom hans kone hjælper ham med forberedelserne går projektet ikke som beregnet. På ægteparrets loft har et mursejlerpar slået sig ned. Mursejlere er de fødte flyvere, der kan tilbagelægge over 500 km om dagen og mens den kommende ballonskipper knokler med sin drøm, flyver de små skabninger frem og tilbage i luften over ham.
En rolig, detaljeorienteret fortælling om at forfølge sine drømme. De to spor passer fint sammen med deres mange detaljerede beskrivelser af mursejlere og ballonrejser. Bogen henvender sig fortrinsvist til et modent publikum, der vil nyde humoren og nostalgien i parrets små skærmydsler, kortbølgeradioer og de mange afstikkere til tidligere ballonrejser.
Omskrevet og redigeret udgave af PrøveballonenAbsint. Minder om Absint, hvor en lille fugl også sætter et ægtepars liv i perspektivOmskrevet og redigeret udgave af Prøveballonen. Minder om , hvor en lille fugl også sætter et ægtepars liv i perspektiv.