Film / fiktion til børn / animationsfilm

Mysteriet om Hr. Link


Beskrivelse


Eventyreren Lionel Frost finder endelig et mytologisk væsen, som han har ledt efter så længe. Væsnet, kaldet Hr. Link, har selv ønsket at blive fundet af Lionel, og sammen tager de på en farefuld, men også skæg, færd.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2019

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 14. okt. 2019

Opdageren af mytologiske væsner, Lionel Frost, finder det store herlige væsen, Hr. Link, der savner sine artsfæller. Lionel og hans veninde Adelina følger Hr. Link til Shangri-La på en farefuld og morsom færd. For børn fra ca. 7 år og deres voksne.

I England lever Lionel Frost, som uhyre gerne vil anerkendes som videnskabsmanden der er bedst til at finde mytologiske væsner. En dag kontakter et af disse væsner selv Lionel Frost, da væsnet er ensomt og ønsker Lionels hjælp til at komme hen til skabninger af sin egen slags. Da Lionel Frost er jaget vildt af betydningsfulde videnskabsmand som konkurrerer om anerkendelse, bliver rejsen til Hr. Links artsfæller fyldt med forhindringer og bump på vejen.

Herlig familiefilm med mange flotte finesser og en skæg historie. Detaljerne er fine og giver et godt grin for både børn og voksne. De danske stemmer er meget velfungerende.

Denne film omhandler også væsner, som mennesker fejlagtigt tror er farlige, men som viser sig at være harmløse: Æsketroldene.