Bøger / faglitteratur / billedværker

Når kirsebærtræerne blomstrer - i Japan og i Danmark


Beskrivelse


I slutningen af marts og starten af april er det højsæson for de blomstrende kirsebærtræer i Japan (kaldet sakura på japansk). Her vises fotos af de blomstrende træer fra forskellige lokaliteter i Kyoto, Tokyo og Hakone-området. Afslutningsvis en række fotos fra Danmark bla. fra de to Sakurafestivaler der findes i København og i Nees.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2019

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 3. sep. 2019

Hvor kan man se kirsebærtræerne blomstre i Japan og Danmark? Få svarene i denne smukke fotobog, som samtidig giver god inspiration til dem der planlægger en rejse til Japan, og andre Japan-entusiaster.

Sakura er det japanske ord for kirsebærblomst - japanernes uofficielle nationalblomst, som også findes i Danmark. Hanami er ordet for at tage ud og se når kirsebærtræerne blomstrer, og er en vigtig del af den japanske kultur. Denne bog på størrelse med en LP, indeholder næsten 200 farvefotos af steder i Japan og Danmark, hvor man kan se de smukke træer. Japan-delen fylder mest, med 24 lokaliteter, fordelt i Tokyo, Hakone og Kyoto. I Danmark er der billeder fra de to Sakurafestivaler der findes i København og i Nees, og både i Skive og Nørresundby kan man tage på hanami. Billederne er ledsaget af en smule tekst, der oplyser lidt om stederne og kulturen. Forfatteren står for de fleste fotos.

Forfatteren kalder selv bogen en hyldest til skønhed og glæde, og rammer helt plet med en flot og farverig coffee table-bog, med et enkelt layout der yder retfærdighed til de fine billeder. Samtidig er den en appetitvækker til landet og kulturen, og kan fint bruges som inspiration når man sidder hjemme og planlægger Japan-rejsen.

Af lignede fotobøger findes kun Japan i farverSeikatsu - en ældre sag med indklæbede fotos. Asger Røjle Christensen har skrevet meget om Japan, fx Seikatsu som giver et godt indblik i kulturen i dagAf lignede fotobøger findes kun Japan i farver - en ældre sag med indklæbede fotos. Asger Røjle Christensen har skrevet meget om Japan, fx som giver et godt indblik i kulturen i dag.



Informationer og udgaver