Når krigen er forbi

Handlingen i Clantes roman udspilles i det sidste krigsår. Vi følger beboerne i et par opgange i Ryparken i København, både børn og voksne. Centrale dele synes at være erindringsstof fraClantes drengetid (det passer i hvert fald udmærket tidsmæssigt), og det kan være årsagen til, at de passager, der omhandler børnene, står mest intenst og overbevisende efter min mening, mens devoksne er tegnet lovlig skematisk og fungerer mere som typer end som hele mennesker. Clante viser, hvordan krigen skaber et vist fællesskab mellem ellers forskellige mennesker, og han viser, hvorskrøbeligt dette fællesskab i realiteten er: med freden er det forbi. Efter krigen går også børnenes venskaber i opløsning, den centrale person Claus flytter fra lejligheden i Ryparken til storvilla i Charlottenlund, fordi hans far - romanens stræber og opportunist - har benyttet krigens muligheder som socialt springbrædt. Specielt her udløses megen ond satire. - Det er ikke nogen storroman, men med en klarrealistisk fortællestil, en god balance mellem satire og varme er det blevet en udmærket mindre, der kan læses/og vil have bud til en meget bred læserskare, og den kan derforanskaffes overalt.

Læs hele vurderingen

Der er krig i Danmark, og der er ikke krig, for der leves også næsten normale liv blandt børn og voksne i 1940’ernes københavnske boligkompleks, Ryparken, på yderste Østerbro ... Det er sidste år unde...

Læs anmeldelse