Titlens første element fortæller, at dette er en historisk roman, en roman om Nansens "Fram" ekspedition mod Nordpolen. Det andet element peger på et genremæssigt slægtskab med den blixenske skæbnefortælling. Romanen er en total fornyelse i Rifbjergs overdådige forfatterskab, en enlig svale eller et stilskifte, det er spørgsmålet. Romanen om ekspeditionslederen Nansen og hans medhjælper Johansen, der blev den, der sammen med Nansen forlod skibet "Fram" i isens skruestik i det forgæves forsøg på at nå Nordpolen til fods, er intens i portrættet af denne Johansen og intens navnlig i skildringen af de to mænds erotiske og fysiske forening i polarnatten, det er meget flot skrevet. Men Rifbjerg har så at sige frosset sin formidable stilistiske og billedskabende evne ned til det der passer for samtid og genre til en helt ny beriget enkelhed. Nansen bliver superstjerne, Johansen må dø for egen hånd, det ligger i kortene allerede fra starten på den lille, men tætvævede roman, hvor tilbagelæsninger viser, at ting sker i fuld overensstemmelse med de spor og anslag, der tidligere er lagt ud. Selvfølgelig henvender dette lille mesterværk sig til Rifbjergs normale læserskare, romanen er bare så anderledes, at der måske også er et nyt publikum.