Bind 2 (af 4), af forfatterens ambitiøse roman om kejser Napoleon, spænder over tiden fra 1799 til 1805. Napoleon vælges til førstekonsul. Han vender tilbage til Italien og slår Østrigs hær ved Marengo. Indenrigspolitisk viser han sig som en effektiv administrator ved bl.a. at modernisere retsvæsenet (code civil) og uddannelserne. Han slutter fred med paven, vælges til diktator på livstid i 1802 og endelig til kejser 1804. I 1805 slår han den østrigsk-russiske hær i det såkaldte trekejserslag ved Austerlitz. Han regerer med alt og alle, udsteder forordninger og planlægger krigsslag. Forfatteren skildrer begivenhederne og personernes tankegang på én gang, således at N's inderste tanker kommer i kursiv. I forhold til bind 1 er teksten blevet mere sammenhængende og dermed mere læsevenlig, men som læser må man stadig undres over de ofte abrupte udsagn (som muligvis karakteriserer N psykologisk). På forsiden udsnit af Davids billede: "Bonaparte på vej over Skt. Bernhard", et stærkt maleri, der viser N malet som en helt, en kongesøn, mens nogle soldater skubber deres kanoner langs alpekløfterne.