Nattens blæk : digtkreds

Kærlighedsmotivet har lige siden debuten i 1989 løbet som underteksten gennem David Læbys poesi, (senest I møde, 1994). Denne nye samling består af seks afsnit, hvor der ved hjælp af gentagne ord og billeder, der går som ledemotiver gennem teksterne, skabes en korrespondance mellem de enkelte afsnit og gør det til en sammenhængende komposition. Det er ikke den opfyldte, men den tabte og mistede kærlighed der skrives med nattens blæk i disse digtes univers af melankoli og tristesse. Kærlighedstabet åbner op for en mere omfattende erfaring af adskillelsen og tabet som eksistentielt vilkår: "At det vi varmer os ved brændte ned/ og at vi blindt spildes/ ud igennem tiden". Som i DLs tidligere digte åbnes der dog også her op for en religiøs/metafysisk dimension, idet netop tabet kalder på en religiøs længsel, hvor troen træder ind. Kærligheden, selv om den er mistet, bliver et pant på at det jeget længes efter findes et sted: "Tomhedens rest/i alt/der gør/at den troende// virkelig tror." DL dyrker de sarte og svævende følelser og stemninger og kræver en læser som formår at opfange digtenes lavmælte signaler. I så fald giver digtene både tone og betydning fra sig.

Læs hele vurderingen