Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Natterejse til underverdenen


Beskrivelse


Fantasy. Jacks mor er død og han savner hende meget. Men efter en alvorlig trafikulykke begynder han at se de afdøde, og han får kontakt med en pige, der måske kan hjælpe ham med at finde hende igen i New Yorks underverden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2008

af

af

Martin W Hansen

d. 19. dec. 2008

Kan selvlæses fra ca. 10-12 år og vil appellere til både drenge og piger, der kan lide fantastisk litteratur.

Det er forfatterens første bog, og den lover godt for fremtiden. Forfatteren har høstet mange roser fra den amerikanske presse, og bogen fik da også en Edgar Award i 2008 for "Best juvenile mystery". Der er en efterfølger på vej, den udkommer i USA til april 2009, og der går rygter på nettet om en film i 2010. Bogen handler om Jack, der går i niende klasse og efter en alvorlig trafikulykke pludselig kan se spøgelser. Han kommer i kontakt med en pige, der kan vise ham vejen til Underverdenen, og så går jagten ind på Jacks afdøde mor, som han savner noget så frygteligt. Det er "urban-fantasy" i en god kvalitet, forfatteren får skabt en god og troværdig ramme for sin spændende historie. Sproget er godt og ikke for svært at læse.

Bogen henvender sig til de af vore lånere, der godt kan lide fantastiske fortællinger, men ikke er så meget til fortællinger om magi & sværd. Bøger som Søren Jessens trilogi om Fortælleren og Lise Bidstrups Sandrosen vil tiltale denne gruppe.

Det er en bog, jeg ser frem til at anbefale de af vore fantasy-læsere, der ikke bryder sig så meget om riddere og drager.