Bogens målgruppe er interesserede i den mere specielle del af filosofi, idehistorie og videnskabshistorie.
Forfatteren er dr.phil. Hans formål er at beskrive de mindre kendte sider af Newton: Metafysik, historie, religion og alkymi. Newton er jo ellers mest kendt for at være den måske største banebryder for den moderne verdensopfattelse inden for fysik og matematik. Over halvdelen af bogen er en redegørelse for Newtons ide- og historieopfattelse og videnskabshistorie. Det giver et kort kronologisk rids af hans værker og ideer inden for især naturfilosofi og hans forhold til forgængere som fx Descartes. De mindre kendte sider er hans metafysiske opgør med forestillingen om en verdenssjæl, det historiske er et opgør med fortolkninger af Bibelen og endelig hans alkymi. Der er også et kort blik på eftertidens opfølgning af Newton, fx Berkeley og Hume. Den anden halvdel af bogen er tematisk ordnede tekster af Newton med korte forklaringer. De spænder fra hans studentertid til hans sene liv. Sprogligt er bogen forståelig for målgruppen.
Der er ikke nogen nyere værker om Newton på dansk.
Bogen gennemgår nogle mere ukendte sider af Newton.