Musik / rock

Natural rebel


Anmeldelser (4)


The guardian

d. 19. okt. 2018

af

af

Michael Hann

d. 19. okt. 2018

"Lots of the 80s drivetime staples had been underground once, and the journey from pirate stations is a well-trodden one. Eric Clapton went from Disraeli Gears to Behind the Sun; Ashcroft's gone from A Storm in Heaven to this. And he's good at it".


Gaffa [online]

d. 19. okt. 2018

af

af

Kristian Bach Petersen

d. 19. okt. 2018

"Med Natural Rebel overhaler Richard Ashcroft i solomateriale det output, han satte i verden med The Verve. Desværre er dette femte udspil en træg og uinspirerede omgang ... Hvordan Jon Kelly, der har Paul McCartney og Kate Bush på cv'et, har tilladt så kedelig og spag en produktion at slippe igennem, er uforståeligt ... Oven på hæderlige These People fra 2016 virker det dette album som et ærgerligt og meget lidt rebelsk fejlskud".


AllMusic

2018

af

af

Stephen Thomas Erlewine

2018

"Thanks to the supple production, which is as at ease with the dripping strings of "That's How Strong" as it is with the lite disco of "Born to Be Strangers," this all goes down exceedingly easy, but it's music that has no greater aspiration than being the agreeable soundtrack to everyday tasks".


Jyllands-posten

d. 19. okt. 2018

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 19. okt. 2018

"Det fængende, nærmest vanedannede åbningsnummer "All My Dreams" (...) kan måle sig med højdepunkterne fra den mere end 20 år gamle Verve-klassiker "Urban Hymns". "Man In Motion" og et par stykker mere fungerer også som genhør med en vital Richard Ashcroft, men som helhed er der tale om endnu et ujævnt værk ... Men stemmen kan ingen tage fra ham. Richard Ashcroft besidder en dunkel, men dybt behagelig soulrocket røst, som de færreste kolleger i den britiske rockbranche kan matche. Altså, Bono (U2), Bobby Gillespie (Primal Scream), Ian Brown (The Stone Roses) og Shaun Ryder (Happy Mondays) er jo decideret tonedøve i sammenligning med Ashcroft".