Bøger / faglitteratur

Naturvidenskaben genfortalt : fra universets fødsel til livets mindste dele


Beskrivelse


Hvordan hænger naturvidenskaben sammen med vores liv? Bogen tager læseren med gennem fortællinger fra det mindste til det største i livet og universet. For nye som erfarne læsere af naturvidenskab.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2022

af

af

Martin Jørgensen

d. 21. jan. 2022

Hvordan hænger naturvidenskaben sammen med vores liv? Bogen tager læseren med gennem fortællinger fra det mindste til det største i livet og universet. For nye som erfarne læsere af naturvidenskab.

Naturvidenskaben er nøglen til at forstå mange af vores tids udfordringer - fra klimaforandringer og uddøende arter til vacciner, universets fødsel og livets mindste dele. Denne bog tager læseren grundigt med gennem otte emner som fx mikrober, jordens dannelse, klimaet og universet. Her fortælles deres historie, essens og udvikling med talrige eksempler og aktuelle gæsteoptrædener fra nutidige,danske forskere indenfor de enkelte emner. Alt dette knyttes sammen af bogens to forfattere, Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela, der begge er journalister. Bogens tekster har tidligere været bragt som en tekstserie i Information, der også står bag en en podcast om bogens emner.

En fagbog, der emmer af fortælle- og formidlelyst. Bogens er eksemplarisk lettilgængelig, og der er tale om regulær lystlæsning fra naturvidenskabshylden. Alt sammen på et niveau, der både egner sig til nye læsere af faglitteratur og de mere erfarne. Bogen er en guldgrube af information og ualmindeligt velformidlet fakta, som vil glæde den nysgerrige læser og klæde på til tanker og diskussioner.

Bill Brysons underholdende En kort historie om næsten alt har lignende tilgang til naturvidenskabshistorien, men mangler emner og aktualiteten.


Information

d. 26. nov. 2021

af

af

Mikkel Thorup (f. 1973)

d. 26. nov. 2021