Bogens undertitel ligger tæt op ad Politikens kendte Hvad skal barnet hedde (12. udg. 1989) og indholdet af de to bøger er da også meget lig hinanden, nemlig lister over pigeog drengenavne,godkendte af Kirkeministeriet til brug i Danmark. Hvor Politikens derudover har afsnit om navnevalg, navnehistorie mv., har Bogans til gengæld flere navne i sine lister. Politikens har, til tiderret lange, forklaringer om navnenes oprindelse og betydning og eksempler på berømte bærere af dem. Bogans har færre og kortere forklaringer, men til gengæld langt flere varianter og en række navne,som ikke findes i Politikens. Bøgernes forklaringer er ikke altid ens. Bogans er altså, som titlen siger, en bog med navne, med kun et kort forord. Nogle, men langt fra alle, navne er kortforklaret, og mange navne findes i en række varianter, med forskellig stavemåde og forskellig nationalitet. For forældre, som søger inspiration til navngivning, vil Bogans navnebog give det videsteudvalg med de flestemuligheder, medens Politikens vil give folk, der søger oprindelsen til et navn, de mest omfattende forklaringer. De to bøger supplerer således hinanden udmærket og kan brugesbåde i udlån og på læsesal.